|

Sønderborg City Fitness er et moderne fitness center, der har været åben siden september 2006.
City Fitness har til huse på Lindeallé 6, hvor vi fylder stort set hele 1. salen med et 700 m2 stort lokale til vores maskinpark, et rummeligt receptionsområde og et hyggelig hjørne til benyttelse efter træning. Vi har et stort spinlokale (City Bike) op til 30 personer på hvert hold (lån af spinning sko er gratis).
Der bydes på kaffe og te ganske gratis. City Fitness er et levende center under stadig udvikling for at skaffe vores kunder de bedste træningsmuligheder, samt behagelige omgivelser at træne i.
At træne hos os er sjovt og effektivt - vi har noget for alle. Der er fitness træning med maskiner, frie vægte, bolde og elastikker. Vi har bl.a. pilates, MBL (mave balle lår), bootcamp og meget mere. Vi har også spinning for både øvede og begyndere. Frihed til at melde sig ind og melde sig ud igen, når man ikke vil mere.
Fitness og motion er for os, noget der er sjovt, spændende og socialt og vi vil gøre, hvad vi kan for at give Sønderborgs borgere gode fitness oplevelser i en rar atmosfære, hvor der er god service og kvalitet. |